Name: logo vandværket i skole.png.
Balle Vandværk i Skole
Indsigt i dit lokale vand
Indretning
Er der vådt på vandværket?
Udefra syner vandværket ikke af meget, men indenfor møder vi flere spændende fænomener og tekniske installationer, som må interessere os alle her på skolen. Det er her fra vi får fyldt drikkedunken, kaffemaskinen på lærerværelset, rengøringsspanden og... vandpistolen.
Vandværkets flotte bygning er til for at beskytte alle de tekniske installationer. Den skal være solid og velholdt. Skader og manglende reparationer i beton m.m. kan skabe risiko for bakteriologisk forurening ved indtrængende smådyr.
Indeklimaet i en vandværksbygning bør sjovt nok ikke være vådt! Det skyldes de mange el-installationer, som mange steder beskyttes af en affugter.
Name: DSCN3234.JPG.
Vandværksbygningen som indeholder vandbehandling m.m.
Vandværkets boringer henter vandet op fra vandførende kalk/kridt og sten/flint. Ud fra råvandsanalyser og borejournaler vurderes det, at vandværket har en god beskyttelse. Du kan se hvilke jordlag dit lokale vand kommer fra i vandværkets borejournaler.
Alle boringer findes i tørbrønde, og der er derfor ingen risiko for oversvømmelse og forurening via overfladevand. Råvandet har en god kvalitet.
Name: DSCN3222.JPG.
Kildepladsen i skoven - boring 6
Name: DSCN3226.JPG.
Nedkig i tørbrønden til boring nr. 6
Fra boringen føres et rør op. Det kaldes et stigrør. På stigrøret sidder dykpumpen. En strømledning fører ned til dykpumpen flere meter under. Prøvehanen, hvor råvand kan aftappes til analysekontrol, ses på røret. Tag et foto evt. til din rapport.
Vandværket er ret enkelt og robust opbygget. Det har 4 boringer, men henter kun vand fra tre af dem. Råvandet bliver først iltet med oliefri kompressorluft via iltningsrør og herefter vandbehandlet via 2 stk. parallelle trykfiltre med en rensekapacitet på 30 m³/t. Herefter ledes vandet til rentvandstank, som ligger delvis nedgravet under og udenfor pumpehuset. Der er 2 adskilte rentvandstanke med 2 x 120 m³ og 2 stk. udpumpningsanlæg, som kører på skift eller sammen - efter behov - altså en dobbeltsikkerhed på tank og udpumpningsdelen. Begge dele bygget i 2014.
Name: indretning vv.jpg.
Ovenfor ser du en plantegning over indretningen af Balle Vandværk.
De gode jernbakterier
I trykfiltrene findes sandlag, hvor der foregår en proces, som både er kemisk og biologisk. Råvandet tilføres ilt, hvilket betyder, at fx jernbakterier kan ændre det opløste jern i råvandet til okker, som afsættes på sandkornene. Når dette har foregået i en vis tid, og en vis mængde råvand er strømmet igennem filtrene, opbygges gradvis et øget tryk i filterne, fordi sandet fylder mere og mere grundet afsætning af okker.
En såkaldt skyllecomputer igangsætter selve returskylningen af filterne med passende mellemrum. Skyllevandet (gult vand med okker) udledes. Sammen med iltningen bliver råvandet også afgasset. Hvis ikke det skete vil de gode jernbakterier dø, og vandbehandlingen ville ikke virke mere. Det er helt afgørende for, at de bakterier, som deltager i vandrensningen, kan leve optimalt. Uden jernbakterierne - ingen vandbehandling, så også på dette punkt er vi helt afhængige af, at der er de rigtige bakterier til stede.
Name: DSCN3256.JPG.
Rød zone - nedgang rentvandstank
Name: DSCN3242.JPG.
2 stk. trykfiltre
Name: DSCN3228.JPG.
Nedkig i boring 4
Det skæve forbrug
Når vandet er blevet renset, er det klar til at blive brugt. Så står det i rentvandstanken og venter på, at nogen lukker op for deres vandhane. Oven på vandet flyder en bold, en såkaldt niveauafbryder, som kan stoppe og starte råvandspumpningen, når vandstanden i tanken ændrer sig.
Med den reserve, vandværket har i rentvandstanken, er der noget at stå imod med i perioder med spidsbelastning. Det betyder, at der i ro og mag og i jævnt tempo kan hentes vand op fra undergrunden med en mindre dykpumpe - og der er også nok til, at filtrene kan skylles i rent vand, når der engang imellem er behov for det.
Forbruget er ”skævt” i løbet af døgnet. Om natten bliver der ikke brugt meget vand, men om morgenen er der mange, som tager sig et bad, og så går pumperne i gang! Forbruget til madlavning, vanding af blomster, bilvask, industri, dyrene på gårdene og meget andet er svingende dagen igennem. Forsøg har vist, at man på vandværkets graf over døgnet kan se ret så mange start- og sluttidspunkter på visse begivenheder. Vises der en vigtig fodboldkamp om aftenen, falder forbruget fx lige indtil halvleg, hvor mange går i gang med at tappe vand til kaffen. Ved et meget stort forbrug øges udpumpningen, så trykket stort set holdes ens, og betydningen er blot, at vandstanden i rentvandstanken falder lidt hurtigere, indtil råvandspumpen starter.

Til pumperne!

Fire trykpumper sender vandet godt afsted.
I gamle dage lå vandværkerne altid på det højeste sted i terrænet, ofte drevet af en vindmølle, og de havde en højdebeholder - måske endda et vandtårn. Det var for at udnytte tyngdekraften, når vandet skulle ledes ud til forbrugerne.
I dag kan vandværker, som ligger lavt i terrænet, forsyne langt omkring, også forbrugere der ligger ret højt over vandværket og stadigvæk med et passende vandtryk, takket være trykpumperne.
Vandet pumpes via bygningen med vandbehandling (her stod oprindeligt udpumpningsanlægget), hvor det fordeles via fire udpumpningsrør med hver sin måler samt en hovedmåler. De ekstra målere betyder, at vandværket kan se forbruget i hvert af de fire forbrugsdistrikter, som også kan anvendes til at lukke af for vandet i et distrikt ved fx reparationer på ledningsnettet, samt når der skal findes lækager/utætheder på forsyningsledningerne.
Vandet udpumpes vis et frekvensstyret udpumpningsanlæg. Der findes to sæt udpumpningspumper med hver 2 pumper á 10 m³/t og således 2 x 20 m³/t. Det maksimale timeforbrug er beregnet til ca. 13.5 m³/t, så der vil normalt kun være behov for maksimum 2 pumper ad gangen.
Name: DSCN3236.JPG.
4 distriksmålere
Name: DSCN3239.JPG.
Hovedmåler
Name: DSCN3253.JPG.
Udpumpningsanlæg
Skoleprojektet
Vandværket i skole er lavet i samarbejde med skolens lokale vandforsyning. Se vores vejledning og læs om tankerne bag projektet:
Vandguiden
Få mere viden. Vandguiden sætter fokus på samarbejdet mellem vandværker, producenter af grundvandet, leverandører og myndigheder:
Mitdrikkevand
Mitdrikkevand.dk giver et aktuelt overblik over drikkevandets tilstand og udvikling. Prøv om du kan finde resultaterne for dit lokale vand:
Udgivet af Balle Vandværk i samarbejde med Syddjurs Vandråd og DVN
Vi samarbejder om projektet
Er du også interesseret i at være med?
Denne hjemmeside er lavet med svift.net - Din vision. Dit site.